Ny Audi A4 – Bestseller vil vise vejen

Biler Luxury / Lifestyle

Static photo, Colour: in crystal effect paint finish Ara Blue, Tango Red

Bestseller vil vise vejen

Den nye generation af Audi A4 og A4 Avant vil vise vejen i klassen. Audi skruer bissen på og introducerer banebrydende teknologi og æstetik. Audi A4 bliver præsenteret i Danmark i oktober, og vi kan allerede røbe, at der er tale om en af årets mest interessante bilnyheder.

Den nye generation af A4 bygger på en helt ny platform, og bliver den niende udgave i rækken af Audi 80, senere A4. Modellen har i mange år været en bestseller og i alt er der siden 1972 solgt 12 mio. eksemplarer. I et stærkt felt af konkurrenter, hvor den nye Audi A4 har ladet vente på sig, skal den nu ud og vise vejen frem i klassen. Derfor har det været meget vigtigt for Audi, at skabe en helt ny platform, hvor moderne teknologi er omdrejningspunktet. Kun 10 procent af komponenterne i A4 er hentet fra eksisterende modeller i sortimentet.

Fokus på miljø og sikkerhed

Der har været fokus på nyudviklingen på alle tekniske områder, men særligt har reduceringen af CO2-emissionerne haft høj prioritet. Bilens teknologi er som udgangspunkt sat op til at reducerer kørselsmodstand. Overalt er der lavet tiltag, som er med til at gøre bilen så aerodynamisk som muligt. Den nye A4 sætter rekord i Audiregi, og bliver klasseleder, med en luftmodstandskoefficient på blot 0,23, hvilket er ekstremt lavt for en bil af denne størrelse. Bilens lave vindmodstand kan afspejles direkte i brændstofforbruget, som viser gode resultater med et CO2 udslip på beskedne 94 gram pr. km. Faktisk kører den nye A4 op til 21 procent længere på literen, hvilket er mærkbart.

Skærmbillede 2015-10-06 kl. 10.42.49
Sikkerhedsmæssigt har Audi også skruet op på alle fronter. Alle udgaver af Audi A4 fås som standard med automatisk nødbremse-funktion, som fungerer ved lave hastigheder.

Ydermere er det muligt, at tilkøbe en nødbremse, der virker med op til 95 km/t. Nødbremsen til de højere hastigheder, er en del af en større sikkerhedspakke, der er koblet sammen med bilens adaptive fartpilot (automatiske fartpilot der selv holder afstand til forankørende biler) og bilens linjevogter (lane assistant) der advarer og styrer på rattet, hvis man skulle være på vej udover vejbanestriberne. Der er ydermere taget højde for andre farlige situationer i trafikken. Eksempelvis advares man for bagfrakommende cyklister, hvis man åbner døren. Ligeledes advarer bilen om tværgående trafik i tilfælde af at man bakker ud fra en parkeringsplads. Fartpiloten samarbejder med bilens kamera, som holder øje med vejskilte og aktuelle hastighedsbegrænsninger. Så snart elektronikken er slået til, vil bilen agere eksemplarisk bilist og tiden med fartbøder er en saga blot. Vi har testet systemet i en af Audis andre modeller, og det virker fantastisk godt i praksis – også ved midlertidige skiltninger ved vejarbejde mv.

Kabinen er i en klasse for sig

Selvom Audi sædvane leverer nogle af de lækreste kabiner i klassen både på kvalitet og finish, så må vi sige at de denne gang har overgået sig selv. Udtrykket er yderst minimalistisk og kabinens feel er helt eminent. En ny og særlig detalje er instrumentpanelet, som er præget af en bred luftdyse, der løber henover instrumentbordets fulde bredde. Den lange åbning sikrer en effektiv luftcirkulation i kabinen, uden at der dannes træk for passagererne.

Skærmbillede 2015-10-06 kl. 10.44.03

Kvalitetsmæssigt føles A4 som en langt dyrere bil. Dette også sat i relation til de nye features, som Audi A4 kan udstyres med. Her tænker vi først og fremmest på deres nye virtuelle cockpit, som tidligere også er blevet præsenteret i sportsvognen TT og det nye flagskib Audi Q7. Det virtuelle cockpit fungerer som en interaktiv skærm (12,3″ LCD-skærm) i instrumenthuset, hvor bilens sekundære funktioner samt vigtigste informationer kan overvåges og styres fra. Audi A4 kommer med det helt nye AudiMMI-system der fungerer yderst intuitivt og meget moderne. Med det store infotainmentsystem, MMI Navigation plus, følger MMI touch og stor 8,3″ skærm, hvor der er integreret touchpad i dreje-/trykknappen. Den bruges til at zoome med og til indtastning af bogstaver og tegn.

Skærmbillede 2015-10-06 kl. 10.44.20

Audi A4 med intelligent teknologi

Selvom det virtuelle cockpit stadig er på ekstraudstyrslisten, viser Audi vejen for fremtidens udstyr i klassen. Dette gælder endvidere for muligheden for tilkøb af headup-display, der projicerer essentielle oplysninger om kørslen direkte op på forruden, foran føreren. Audi har ligeledes skruet op for mulighederne indenfor bilens lyd –og infotainmentsystemer. Her er der mulighed for Audi Smartphone interface samt mulighed for opgradering til to niveauer af lyd. Enten Audi Premium eller det advancerede Bang & Olufsen musikanlæg med 19 højtalere og indbygget 3d-lyd.

Det er ikke kun i kabinen, at Audi A4 brillerer på intelligente teknologier. Det mest synlige kendetegn er de nye Matrix-LED forlygter.

Skærmbillede 2015-10-06 kl. 10.43.33

Lettere biler, stærkere motorer

I forhold til forgængeren er målene forøget (længde på 4,73 m og akselafstand på 2,82 m), og samtidig er egenvægten faldet markant – med op til 120 kg afhængigt af motoren. Karrosseriet på de nye Audi modeller er et af de letteste blandt konkurrenterne takket være en intelligent materialeblanding og letvægtskonstruktion.

På motorfronten stiller Audi A4 ved introduktionen med syv forskellige motorer. Tre TFSI (Benzin) og fire TDI (Diesel). Ydelsen er øget markant og ligger mellem 150 hk og 272 hk. Til gengæld er forbruget, som tidligere nævnt reduceret med op til 21 procent. Audis Ultra-program, som omfatter de mest eksemplariske modeller rent brændstoføkonomisk, har også fundet vej til den nye Audi A4.

A4 2.0 TDI Ultra kører hele 27,0 km/l og har en CO2-emission på kun 95 g pr. kilometer (Avant: 26,3 km/l og 99 g CO2).

Audi har gjort meget ud af at kombinere stor effektivitet med sportslig kraftudfoldelse og en rolig motorgang – dette mærkes specielt i de to 3.0 TDI-motorer med seks cylindre.

Benzinmotorerne imponerer ligeledes med en banebrydende innovation. Audi A4 2.0 TFSI Ultra med 190 hk, benytter sig nemlig af en helt ny forbrændingsproces, som gør den særligt effektiv og muliggør en CO2-værdi på 109 g (Avant: 114 g) samt et forbrug på 20,8 (20,0) km/l.

Salgschef Michael Rand og resten af Audi Fredericias salgsteam glæder sig til at byde velkommen til den nye inspirerende generation af Audi A4. Vi kan kun anbefale alle der vægter køreglæde, innovative løsninger, sikkerhed samt høj kvalitet, at slå et smut forbi og prøve den nye Audi A4.


Læs artikler i samme kategori