Vi har denne sommer besøgt den udsøgte vin by Babaresco i Piemonte, Norditalien. Byen er noget helt særligt, og det samme er de forskellige vinhuse. Her hersker en ro, varme og stolthed omkring deres fantastiske område, som producerer noget af det bedste vin i verden. Barbaresco vin er en elegant kvinde som man ikke lige gør kur til. Vinen produceres kun på den særlige italienske drue: Nibbiolo.
Nebbiolo druerne er længere undervejs mod den perfekte modenhed end de fleste andre. I tide og utide lægger tågen sig tæt om vinstokkene og reducerer i selv det bedste år antallet af solskinstimer, og hen på efteråret kommer køligheden listende for yderligere at forhale processen. Men netop den længere modningsproces er én af forklaringerne på, at denne drue i de bedste hænder byder sig til med nogle af de mest raffinerede aromaer i vinens verden.
Vi har særlig udvalgt vinhuset Fratelli Cigliuti, som udover at lave noget af det bedste vin i området også er en fantastisk familie, hvor søstrene Claudia og Silvia sammen med deres forældre står for hele produktionen.
VIE ERTE er Claudia og Silvia Cigliuti forrygende basis Barbaresco. En vin skabt på druer fra 15-20 år gamle stokke, og lagret i 26 måneder udelukkende på 20 hl. store slovonske ege fade. Altså en klassisk Nebbiolo uden forsødende små franske fade og derfor med direkte hul igennem til alle druens raffinerede aromaer.
En storslået vin, med en elegant mineralsk eftersmag der bør serveres af store rummelige glas.
Prøv den til vildt, brug den til stegt stadigt rødt kød, eller lad dig overraske over hvor smukt vinen ledsager kalvekødet og poularden.
Serveres ved 17 til 19 grader.
Selve byen Barbaresco er i virkeligheden ikke andet end en lille flække, men i den flække er der mad, vin og i det hele taget kulinariske oplevelser i højere grad end man finder mange andre steder. Barbaresco vinområdet tæller i øvrigt ikke blot Barbaresco by, men også Treiso, San Rocco og ikke mindst Neive; den største af Barbaresco-byerne.
Al vinproduktion i Barbaresco-området foregår på blot 702 ha total, svarende til et stort dansk landbrug.
For at man kan klassificere Barbaresco vin skal de mindst have ni måneder på egetræsfade – typisk ligger vinen 2 år på fade. For at betegnelsen “reserve” kan blive opfyldt skal vinen ligge 4 år på fad.
Barbaresco by’s varetegn er middelaldertårnet som ses på billedet nedenfor.
I piemontesisk selskab handler det kun om god vin, lækker mad og det gode liv I det hele taget.
Man skal unde sig selv at besøge Piemonte mindst en gang i sit liv for her føler man sig hensat i en hovedrolle som centrum for sine følelsers vold. Smags- og lugtesansen kommer pludselig i højsædet og fører en rundt i gastronomiske oplevelser, som står i kø.
Piemonte fremstiller mange lækre ting og naturligvis nogle af verdens bedste vine. Trøfler, som vokser i Piemonte, er unødvendigt at nævne for feinschmeckere. Italien tilhører den ”gamle vinverden”, og det med rette. Stop op et øjeblik og tænk på navne som Amarone, Valpolicella, Barolo, Brunello og ikke mindst Barbaresco, så begynder ens forestillinger at køre på nethinden om fantastiske vine som smager himmelsk.
Hvilke man har som favoritter, eller måske helt andre fra den italienske overflod , afhænger af ens temperament og interesse. Her vil vi gerne slå et kraftigt slag for Barbaresco Vigne Erte – Cigliuti – produceret af vinhuset Fratelli Cigliuti.
Error: No connected account.
Please go to the Instagram Feed settings page to connect an account.
Barbaresco Vigne Erte – Cigliuti, 2010
Viol, tjære, tovværk og havmole i duft. Klassisk nebbiolo, hvor garvesyren angriber munden på den helt rigtige måde. Velopbygget barbaresco, der afspejler den gode årgang. Sådan skal barbaresco smage!
Pris 300,00 DKK pr. flaske v/6 flasker