Frank Hvid Petersen – Carnegie Private Banking

Klumme Topnyhed

Skærmbillede 2015-03-13 kl. 23.55.17

Der gået inflation i brugen af betegnelsen ”historisk”, blot ikke på finansmarkederne

Måske er jeg bare en ”gammel” sur mand på 47 år, men jeg synes der er gået inflation i mediernes stadig oftere anvendelse af betegnelsen ”historisk” om alle mulige begivenheder, der måske syner store i en nutidig kontekst, men knap så enestående i et lidt længere historisk perspektiv. Og bare en gråand nødlander i Nyhavn er det ”breaking news” og helikoptere er i luften.

Men ét sted hvor det er helt på sin plads at bruge betegnelsen ”historisk”, er om udviklingen på de globale finansmarkeder. For det der er sket i de seneste år, og det der sker netop i disse dage, er intet mindre end historisk. Det gælder både hvad der sker i det store udland, men også herhjemme, hvor næsten hver måned byder på noget vi aldrig har set før.

Carnegie 2

Verdenshistoriens største finansielle eksperiment

Der er nok ikke mange af os, der tænker på det i dagligdagen, når vi er nede og handle i supermarkedet eller på vej på arbejdet eller ude og luge ukrudt i haven. Men vi står lige nu, her i foråret 2015, midt i verdenshistoriens største finansielle eksperiment. Det går ud på, at de største centralbanker i verden, dem som forsøger at holde styr på vores globale finansielle system og vores pengevæsen, siden finanskrisen i 2008 har printet friske penge for op mod 10,000 mia. USD, svarende til næsten 60,000,000,000,000 danske kroner eller omtrent 2,000 Storebæltsbroer. Det er en tredobling  af det antal penge der er ude i pengesystemet på bare 5 år. Vi har aldrig set noget lignende.

Carnegie 2

Renterne i bund og fuld fart på seddelpresserne for at skabe vækst

Det er uden sammenligning ”historisk”. Og de er ikke færdige endnu. For mens amerikanerne, der startede hele seddelpressefesten i 2008, stoppede i oktober 2014, så er japanerne stadig i fuld gang i disse måneder. Og den Europæiske Centralbank (ECB) er kun lige begyndt her i marts måned, og skal over de næste 18 måneder fyre over 1000 mia. EUR af.

Når centralbankerne trykker alle disse friske penge er det for at skubbe gang i væksten. Vores økonomier har efter finanskrisen i 2008/09 haft svært ved at komme op i omdrejninger igen. Væksten i vores samfund har været lav, fordi finanskrisen bl.a. blev udløst af, at der var for stor gældsætning blandt mange vestlige husholdninger og virksomheder, herunder ikke mindst i banksektoren, der var tæt på det fuldkomne kollaps, bl.a. som følge af en boligboble i mange lande, dvs. uhørt høje ejendomspriser. Og når man har for meget gæld, så er der efterfølgende ofte behov for en lang periode med mere opsparing, mindre forbrug og – hvis man er virksomhed – færre nye investeringer og – hvis man er bank – mindre udlån. Det hæmmer væksten.

Risikoen er nye bolig- og aktiebobler

Derfor er mange af de største centralbanker i verden trådt til med en hjælpende hånd og har sænket renten til nul, eller i nogle tilfælde endda under nul. Men da dette viste sig ikke at være nok, gik man i gang med at trykke penge og opkøbe alle mulige værdipapirer for pengene, primært obligationer. Derved håber de på tre effekter for at skubbe væksten op: Dels at presse renten på alle mulige obligationer ned, ikke kun på statsobligationer, men også fx erhvervs- og boligobligationer, så det bliver billigere at låne for mange i samfundet. For det andet at presse prisen på mange aktiver op, ikke kun på obligationer, men også fx aktier og ejendomme for at få os til at føle os rigere og give os lyst til at bruge flere penge. For når renten presses ned, tvinges investorerne over mod andre aktivtyper, der så stiger i pris. Smart – men heller ikke helt ufarligt, fordi der så kan skabes nye bolig- og aktiebobler. Kommer det ude af kontrol, kan det også på sigt skabe inflation, men det er der ingen tegn på lige nu.

Om operationen lykkes er for tidligt at sige, men det ser lige nu ud til at det har været en succes i USA, hvor økonomien er ved at komme op i omdrejninger, så der igen skabes arbejdspladser (se graf). I Europa og Japan er der tegn på bedring, men det er endnu for tidligt at fælde endelig dom.

 Carnegie 3

Renter i bund, aktier i top: Hvad skal man gøre som investor?

Resultatet af alle disse penge, der er trykt og sendt ud i finansmarkederne er, at renterne er helt i bund og prisen, dvs. kursen, på mange obligationer, aktier og ejendomme er i top. Hvad skal man så gøre som investor? Her er et par gode råd afhængig af, om man ønsker en meget høj grad af sikkerhed, er mere til at sprede sin risiko på flere forskellige aktiver eller kan leve med en høj grad af risiko i sin portefølje for at få noget afkast:

  • Bankindskud eller mellemlange realkreditobligationer: Det lyder ikke særlig eksotisk og er det heller ikke. Men er man på jagt efter et meget sikkert afkast, så har man et stort problem, fordi renten på de sikre obligationer er helt i bund og i nogle tilfælde negativ. Med løsningen her kan man få marginalt mere end nul i afkast og risikerer samtidig ikke store kurssmæk hvis renten stiger

 

  • Hedge fonde, ejendomme, skov olign.: Vil man have lidt mere i afkast og fortsat ikke løbe for høj en risiko, er en mulighed det vi populært kalder ”alternative investeringer”, fx lav-risiko hedge fonde, skov og ejendomme. De to sidstnævnte investeringer er typisk meget illikvide, dvs. man binder sine penge i en årrække og kan ikke bare lige kan få dem tilbage uden at betale en stafomkostning, hvis man pludselig står og skal bruge pengene. Hedge fonde findes i mange afskygninger, fra lav til meget høj risiko. De skaber typisk afkast ved at spekulere i, at et aktiv, fx en aktie, råvarer, valuta eller lign., vil klare sig bedre end et andet tilsvarende aktiv. Er man dygtig kan der skabes et positivt afkast uafhængigt af op- og nedturene på aktiemarkedet. Vi ser nogle attraktive afkastmuligheder i en række lav risiko hedge fonde, som holder risikoen nede ved at sprede sig ud over en række forskellige og indbyrdes uafhængige investeringsstrategier

 

  • High yield obligationer: Er man villig til at løbe mere risiko er der stadig nogle enkelte muligheder for et fornuftigt afkast ift. den risiko man løber. Renten er nemlig ikke helt i bund på alle obligationer. De såkaldte high yield obligationer, obligationer udstedt af virksomheder med en forholdsvis lav kreditvurdering, giver en rente på ca. 6 pct. Fra de 6 pct. skal så fratrækkes 1-2 pct. pga. nogle af de udstedende selskaber går konkurs og ikke tilbagebetaler deres lån. Alt i alt ikke alverden i afkast, men alligevel ganske pænt i en nul-renteverden. En tommelfingerregel er, at de her obligationer svinger ca. halvt så meget op og ned i kurs som aktier, så risikoen for tab er klart til stede, hvis humøret på børserne skifter til mere negativt.

 

  • Asiatiske aktier: Globale aktier har i gennemsnit givet et afkast på hele 184% siden finanskrisen i 2009. Mange aktier er steget endnu kraftigere, så det er blevet sværere at finde virkelig attraktive aktier. Men der er stadig muligheder. Vores favorit lige nu er aktier fra Asien, dvs. Indien, Sydkorea, Taiwan, Kina m.fl. De er nemlig slet ikke så dyre som aktier i fx USA og Europa. Dette skyldes ikke mindst, at investorerne er bange for en større økonomisk og finansiel nedtur i Kina og derfor har sat en lav prislap på mange kinesiske aktier. Vi er mere fortrøstningsfulde og tror stadig på et positivt resultat af den reformproces, som den forholdsvis nye ledelse i Kina igangsatte forrige år. Vi ser også fortsat muligheder i udvalgte nordiske aktier og selskaber med et stort salg til USA, hvor økonomien er i bedring.

 

Hvad med valuta? Vi har længe været meget positive på dollaren, der er steget kraftigt (over 20 pct.) overfor DKK og EUR siden sidste sommer. Vi er derfor blevet noget mere usikre på, hvor meget der er tilbage af stigningen og har skruet ned for vores dollareksponering, men anbefaler stadig at have en del af formuen placeret i amerikanske obligationer.

 Carngie 4

Kampen om kronen

Det er sjældent at Danmark påkalder sig de globale finansmarkeders opmærksomhed. Men det skete i januar, da der pludselig opstod en voldsom interesse for at købe den danske valuta i markedet. Det er lidt problematisk, når vi nu i Danmark har vedtaget at holde en fast kurs overfor euroen og Nationalbanken måtte da også i gang med at forsvare kronen. Denne gang mod at blive for stærk og ikke som historisk mod at blive for svag. Altså en helt omvendt situation af hvad vi har set ved tidligere lejligheder.

Interessen for den danske krone opstod efter at Schweiz opgav det loft, man for et par år siden havde sat for schweizerfrancen (CHF) overfor euroen, for at den ikke skulle blive for stærk. Resultatet var en voldsomt stigende CHF og en kæmpegevinst til de udenlandske investorer, der havde CHF. Ansporet af den store gevinst fik man øje på Danmark, og en del investorer sendte derfor deres penge afsted til Danmark, i håbet om, at de mange penge ville presse kronen op og få Danmark til at opgive vores fastkurspolitik. Vi ved det ikke med sikkerhed, men nogle danske investorer har sikkert også været med på den idé.

Nationalbankens forsvar bestod i at sænke renten til under nul, så man nu skulle betale for at have sine penge stående i Danmark. Samtidig solgte Nationalbanken en masse kroner og opkøbte euro i valutamarkedet. I løbet af februar lykkedes det at få overbevist investorerne om, at fastkurspolitikken består og der faldt mere ro på. Den ro holder stadig her i det tidligere forår og vi tror det vil fortsætte sådan for fastkurspolitikken er en integreret del af dansk økonomisk politik og har været det i 30 år.

Kraftig rygvind til Thorning-regeringen og danske investorer

For os danskere har presset på kronen betydet historisk lave renter i herhjemme, ikke bare på statens obligationer, men også renten på boliglån er blevet trykket helt ned mod nul på flekslån og 1½-2 pct. på de lange 30 årige boliglån. Da kronen nok har været stærk overfor euroen, men euroen samtidig har været meget svag overfor stort set alle andre valutaer, har vi i Danmark fået i både pose og sæk: Rekordlave renter og en stærkt forbedret konkurrenceevne. Det bør gavne dansk økonomi i de kommende kvartaler og, om man kan lide det eller ej, give rygvind til den siddende regering op til valget, der skal afholdes senest i september. At euroen og kronen er svækket kraftigt i år ses også af, at globale aktier år til dato er steget blot 1 pct. målt i dollar, men hele 15 pct. målt i kroner. Så danske investorer skovler også gevinster ind på valutasvækkelsen.

Til slut: Hvad nu hvis presset på kronen vender tilbage og Nationalbanken ikke kan holde kronen stabil? I det tilfælde vil vi stadig få gavn af en meget lav rente, der endda kunne blive endnu lavere og åbne op for 1-årige 30-årige boliglån. Til gengæld vil vores konkurrenceevne, afhængig af hvor meget kronen styrkes, blive ramt og skade den i forvejen lave vækst i dansk økonomi. Danske investorer vil også tabe store mia-beløb på deres udenlandske værdipapirer og det danske aktiemarked vil få store klø fordi indtjeningen i mange af de børsnoterede selskaber vil blive ramt hårdt. Vi både tror og håber på, at Nationalbanken kan fastholde den danske kronekurs, det er til glæde for de fleste af os i den nuværende situation.

 


Læs artikler i samme kategori