Hvorfor flygte fra hverdagens stress, når du bare kan køre det væk?

Biler Luxury / Lifestyle

718 Boxster S

Porsche 718 Boxster

Mærk historiens vingesus i den nye Boxster

20 år efter præsentationen af den første Porsche Boxster, står 4. generation nu klar til at indtage landevejene med kalechen nede og køreglæden i top. Med den nye model er Porsche klar med en lille revolution af modellen. Den sydtyske bilfabrik har kigget i historiebøgerne og ladet sig inspirere til at bruge, og forene, fortidens racer-bedrifter med fremtidens teknik og tendenser.

Den nye modelgeneration hedder 718 Boxster og 718 Boxster S. De åbne tosæders biler er mere kraftfulde og samtidig mere effektive.

Firecylindrede boxermotorer med turbo

Porsche henviser med de nye modeller til traditionen med de firecylindrede boxermotorer i centermotorsportsvognen 718. Den vandt en lang række racerløb i 1950’erne og 1960’erne, herunder de legendariske løb Targa Florio og Le Mans.

Det centrale element i den nye modelrække er den nyudviklede firecylindrede boxermotor med turboladning: 718 Boxster yder 300 hk fra en slagvolumen på 2,0 l, mens 718 Boxster S kommer op på 350 hk fra en slagvolumen på 2,5 l.

Med den nye generation af 718 Boxster satser Porsche for første gang siden slutningen af 1960’erne igen på sportsvogne med firecylindrede boxermotorer.

718 Boxster S

Hurtigere og lavere forbrug

De nye 718 Boxster-modeller er hurtigere end nogensinde: 718 Boxster accelererer fra 0 til 100 km/t på 4,7 sek. med PDK og Sport Chrono-pakke.

718 Boxster S klarer samme disciplin på 4,2 sek. med samme udstyr. Tophastigheden for 718 Boxster ligger på 275 km/t, og for 718 Boxster S er den på 285 km/t.

Den firecylindrede boxermotor med PDK kører i 718 Boxster 14,5 km/l i henhold til NEDC (plus 1,8 km/l). Den 2,5-liters turboboxermotorer med PDK i 718 Boxster S kører hele 13,7 km/l (plus 1,5 km/l).

 

P16_0083_a4_rgb

Kan bestilles allerede nu

718 Boxster kan allerede nu bestilles hos Danmarks 2 autoriserede Porsche centre: Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland. I Danmark kommer 718 Boxster til at koste fra 994.372 kr. inkl. moms og afgifter, mens 718 Boxster S fås fra kr. 1.240.265 inkl. moms og afgifter.


Læs artikler i samme kategori