Lars Seier Christensen – Danmark set udefra

Klumme

_58E2976smaller

Danmark set udefra

Hvis man rejser nogen form for kritik af Danmark, kan man med sikkerhed regne med at der starter et hylekor af folk, der opfordrer en til straks at rejse til USA, Schweiz eller andre steder. Og hvis man så gør som jeg og rent faktisk tillader sig at bo i udlandet, så bliver man af det samme hylekort kaldt meget grimme ting og får besked på straks at vende hjem og “bidrage til fællesskabet” eller holde sin kæft. Det er ikke nemt at stille det segment tilfreds…

Så lad mig starte med et par grundlæggende kommentarer. Jeg elsker mit land, Danmark. Og jeg har, uanset om jeg bor i Schweiz eller Svendborg, ret, og jeg vil endda sige pligt, til at blande mig i debatten om Danmarks fremtid. Når jeg nogle gange kritiserer det politiske system og det offentliges voldsomt store del af vores økonomi, ja så er det fordi jeg gerne vil se Danmark forbedret, og styrket. Rigere og friere. Langtidsholdbart i en global økonomi.

Danmark et godt land. Danskere har historisk haft en god sammenhængskraft (et ord jeg ikke altid bryder mig om, fordi det bliver misbrugt så tit) og stor tillid til hinanden, hvilket er vigtigt for både velbefindende og økonomi. Vores hovedstad nævnes ofte i internationale undersøgelser blandt verdens allerbedste byer at bo – og tænk så hvis Vejle havde været med på listen!

Så der er meget godt ved Danmark, men der er også mange ting, der ikke fungerer som de burde, i betragtning af, hvor meget vi betaler staten for dem. Og i den slags sammenhænge bliver danskerne ført bag lyset, for de tror at danske hospitaler og skoler og vores velfærd er den bedste i verden. Det er langtfra tilfældet, desværre.

Nu bor jeg i Schweiz og en af mine meddanskere i Schweiz sendte mig forleden en liste over fakta, når man sammenligner Danmark og Schweiz. Ikke påstande, men kolde fakta. Og de modbeviser desværre den danske overbevisning om at vi klarer os rigtigt godt på mange, mange områder. Jeg citerer kun de vigtigste, men listen var uhyggeligt lang. Vi starter med skatten, for trods alt vil vi vel hellere betale lavere skat end højere, ikke?

Momsen:

• Danmark: 25 %

• Schweiz er 8 % men 2,5 % på fødevarer og nul på bøger

 

Offentlig sektor i % af BNP:

• Danmark: 57 %

• Schweiz: 34 %, heraf udgør staten ca. 11 % af BNP og resten er kantoner og nærsamfund.

Personskatter er langt lavere og topskatten, der også er markant lavere, starter først over 5 mio kroner i årlig indtægt mange steder. Der er ingen kapitalgevinstskat. Selskabsskat er gennemsnitligt ca. 12 %, men varierer også meget fra kanton til kanton.

Men, siger velfærdsdanskeren, det er jo bare de rige, der har fornøjelse af det, og samfundet fungerer nok ad pommern til for alle andre. Det kunne man måske tro, men virkeligheden ser overraskende anderledes ud.

Den schweiziske befolkning har verdens højeste gennemsnitslevealder, som i øvrigt er 3 år længere end Danmarks

• Berigelseskriminalitet: Schweiz = ca. det halve af Danmark

• Voldskriminalitet: Schweiz = ca. det halve af Danmark

• Sort arbejde: Schweiz = ca. det halve af Danmark

• Alkoholisme: Schweiz = ca. en sjettedel af Danmark

• Sygefravær: Schweiz = ca. det halve af i Danmark

• Arbejdsløsheden i Schweiz er ca. det halve i forhold til arbejdsløsheden i Danmark

• Ungdomsarbejdsløshed i Schweiz er ca. 1/3 i forhold til Danmark

I henhold til Pisa undersøgelser er schweiziske børn væsentligt bedre uddannet end danske. Der findes ingen ventelister på hospitalerne. Schweiz er mere miljøvenligt end Danmark.

Tak til forfatteren og finansmanden Lars Tvede for disse oplysninger. Der er flere hvor de kom fra og de tegner et entydigt billede. Danskerne får ikke kvalitet til gengæld for deres langt højere skattebetaling.

Det kan være svært at bringe sådanne oplysninger til torvs i Danmark, for sandheden er ilde hørt. Det er ærgerligt, fordi i virkeligheden burde det være en fantastisk inspiration til at gøre det bedre, meget bedre i Danmark.

Den danske offentlige sektor er uhyggeligt ineffektiv, og leverer absolut ikke den velfærd, som mange danskere tror og forsvarer den for. Langt fra. Det er synd for det kunne sagtens ændres.

Men der er også meget godt at sige.

Danskere har iøvrigt et godt ry verden over. Vi opfattes som dygtige designere, dygtige handelsfolk og meget direkte, men dog joviale mennesker. Historien om verdens lykkeligste folk er meget udbredt, selvom man må være lidt skeptisk, hvis kender til tallene for medicinering og selvmord i Danmark, men OK, det er måske værre endnu i mange andre lande.

Kendskabet til dansk kultur er ret begrænset, hvis man ser bort fra HC Andersen, og i nyere tider Restaurant NOMA. Men den berømmelse er til gengæld overvældende, det må være verdens kendteste spisested idag. København og Danmark skylder Rene Redzepi meget. Men det begrænsede kendskab til Danmark er i al beskedenhed også årsagen til at jeg har været overrasket over, hvor mange steder man kender Saxo Bank. Jeg tror, hovedgrunden faktisk er en Vejle personlighed, nemlig Bjarne Riis og vores sponsorat af hans cykelhold. Ellers kender man Mærsk, Lego, Carlsberg og Bang & Olufsen. Og Michael Laudrup, naturligvis.

Og alt dette for det gode. Muhammedtegningerne skiller vandene, Danmark har stadig udfordringer i visse mellemøstlige lande, mens USA og Israel har respekt for den klare holdning, Danmark udviste under krisen.

Så Danmark har meget godt at arbejde med. I udlandet er vi generelt afholdt og respekterede som nation. Men vi er også underlagt den globale konkurrence, og der er vi alt for naive i forhold til, hvor store reformer, der er nødvendige. Og desværre er danskerne alt for bange for at se virkeligheden i øjnene og acceptere, at der er mange steder i verden, hvor tingene fungere bedre og billigere end i Danmark. Kritik, selv konstruktiv kritik, er ikke velkommen. Det bliver vi nødt til at ændre, fordi ellers løber verden fra os.

Det er såmænd ikke så svært at se hvad der skal til, og det kunne gennemføres uden problemer, hvis erkendelsen og viljen indfandt sig blandt danskerne:

Vi skal have lavere skatter, så folk bliver belønnet for at yde en ekstra indsats, og vi kan tiltrække og fastholde de bedste hoveder og virksomheder fra udlandet.

Vi skal skabe forudsætningerne for stærkere, økonomisk vækst ved at afbureaukratisere, og gøre det mere attraktivt for virksomhederne at investere i fremtiden.

Vi skal have en velfungerende offentlig sektor, hvor vi giver mere ansvar til medarbejderne, får mere for pengene og åbner for konkurrence fra det private erhvervsliv.

Vi skal målrette offentlige penge til de reelt svage, og holde op med at skubbe penge rundt blandt middelklassen.

Sværere er det ikke. Men måske er det nemmere at se fra Schweiz.


Læs artikler i samme kategori