Lars Tvede – Småt er godt

Klumme

Skærmbillede 2015-02-14 kl. 18.50.04

Småt er godt

For nyligt viste banken Credit Suisse med en ny undersøgelse, at små lande systematisk klarer sig bedre end store – specielt i Europa. Dette gælder såvel på det økonomiske plan som vedrørende økonomisk og miljømæssig ansvarlighed samt helbred, udannelse og livsglæde, m.m. Dette faldt i spænd med mine egne undersøgelser, som jeg har fortalt om i min bog Det kreative Samfund, nemlig at velstand og harmoni på langt sigt følger evnen til at mobilisere kreativitet, og dette i vid udstrækning kræver høj grad af decentralisering.

Her er, hvad jeg selv opdagede: Den helt overvejende del af den vestlige kreativitet siden år 1450 er fundet sted i de områder, der var mest decentrale. Og dem var der mange af i Middelalderen, for på et tidspunkt bestod Europa af op til 5.000 miniput nationer såsom Liechtenstein, Malta og Monaco. Dengang var de i de små nationer, innovationen skete; ikke i de store.

Med tiden konsolideredes Europa, men i mange hundrede år bestod der stadig et utroligt decentralt bælte, der strakte sig fra og med Norditalien op gennem Schweiz, Østrig og Tyskland og til og med Holland og Nordeuropa. En af årsagerne var, at afdøde germanere delte deres besiddelser mellem deres ofte mange sønner. Undertiden giftede disse sig så til andet land, men overordnet bidrog strukturen til bibeholdelse af et hav af ganske små, selvstyrende samfund. Det var her, i dette kaos af miniputstater og nærsamfund, at man har målt den store mangfoldighed af nye ideer. Selv i dag kan dette spores, for det er stadigt i dette tidligere så decentrale bælte, at de fleste patenter bliver udtaget.

Schweiz er i dag Europas (og velsagtens verdens) mest decentrale land, og derfor er det i den forbindelse interessant, at det er # 1 på Global Innovation Index (Danmark er # 9). Schweiz har også vundet flere Nobelpriser per kapita end noget andet land, og de scorer i top på en række andre indikatorer for kreativitet.

Jeg har selv boet i Schweiz de sidste 20 år, og der er to forhold, der har slået mig og mange andre herboende danskere: 1) Hvor decentralt det egentlig er, og 2) Hvor godt det fungerer.

Det er bl.a. decentralt fordi der simpelthen står i grundloven, at staten kun må løfte opgaver, som vitterlig ikke kan ordnes af kantonerne. Og sådan er det: jeg erindrer ikke en eneste gang de 20 år, jeg har boet her, hvor jeg har fået et brev fra staten. Dette er ikke, fordi staten har delegeret borgerkontakten til nærsamfundene, men fordi disse aldrig har delegeret denne til staten. Og derfor står staten kun for 11 % af landets økonomi, ligesom der blot er syv ministre (der er 23 i Danmark).

Offentlige opgaver løses altså primært i nærsamfund, og disse samfund opkræver så supplerende skatter. I praksis gøres dette af kantonerne, som gennemsnitligt har 300.000 indbyggere samt af lokalsamfund (landsbyer og bydistrikter med gennemsnitligt 2.800 indbyggere). Disse to lag indsamler tilsammen 23 % i skat, således at de samlede skatter udgør 34 % af BNP. Det er jo noget, men det er langt mindre end i Danmark, hvor skatter udgør 57 % af BNP.

Hvor jeg bor, er den højeste marginalskat 20 %, og kantonen har for nyligt udsendt en garanti om, at der ikke kommer skattestigninger frem til år 2030. Siden jeg kom for 20 år siden har trenden i skatteniveauet i øvrigt været faldende, så den garanti tror folk på. Hvis man her har en husstandsindkomst efter fradrag på 300.000 CHF (godt 2 millioner kroner), betaler man 14,29 % skat, og tjener man CHF 100.000 (ca. 700.000 kroner) er skatten 2,6 %. Momsen er 8 %, selskabsskatten gennemsnitligt ca. 12 %, men der er ingen skat på kapitalgevinster, ligesom priserne på strøm er 1/3 lavere grundet lavere afgifter.

Skærmbillede 2015-02-14 kl. 18.50.19

En del af decentraliseringen ses derved, at Schweiz har direkte demokrati med jævnlige folkeafstemninger, dvs. at folket selv snarere end de folkevalgte bestemmer det meste. Men decentraliseringen ses også ved, at hver kanton har sit eget skattesystem, flag, politi og skolevæsen mm. Selv bilafgifter afgøres på kantonalplan og er forskellige. Da kantonerne konkurrerer om borgerne, som anses for kunder i et frit marked, er biler dog billige overalt, og at registrere en bil koster mellem 125 og 7000 frank, afhængigt af bil og kanton.

Decentralisering giver altså intensiv konkurrence på pris og kvalitet mellem offentlige enheder, som var det private virksomheder i et frit marked. Det samme sker i sygesikringssystemet, som faktisk er privat. Her betaler man selv sin sygesikring, men kun op til højest 8 % af ens indkomst. Alle skal købe en sygesikring, men til gengæld må forsikringsselskaberne aldrig afvise en kunde.

Det praktiske helbredende arbejde foregår i vid udstrækning på private klinikker, der konkurrerer intenst indbyrdes og derfor er ekstremt service orienterede, men der findes også kantonalhospitaler, som man kan vælge. Sammenlignet med i Danmark er sygesikringssystemet forrygende godt, og det scorer da også en del højere på de almindelige internationale sammenligninger af sygesikringssystemer. Der er f.eks ingen ventelister i Schweiz, ligesom man får udleveret sin medicin direkte i stedet for at skulle hente det på apoteker (undtagen på feriesteder). Det virker: Schweizere har det halve sygefravær af Danmark og lever gennemsnitligt tre år længere end danskerne.

Når man kommer til Schweiz, kan man altså falde i staver over, hvor decentralt og konkurrencebetonet, det hele er, men man kan også undres over, hvor godt det virker. Togene køre som bekendt til tiden, og der er utroligt rent overalt. Men der er også den halve berigelseskriminalitet af i Danmark, den halve voldskriminalitet og en sjettedel så meget alkoholisme. Arbejdsløsheden er ligeledes ca. den halve og ungdomsarbejdsløsheden er en tredjedel af i Danmark. Der er mere: Schweiziske skoleelever klarer sig bedre end danske på alle PISA scores, og Schweiziske universitet ligger langt højere på Times Global University Rankings end de danske.

Summa summarum: Hvis man vil have et godt velfærdssamfund, slår Schweiz Danmark, men de gør dette ved at have et super erhvervsliv, som tilbyder masser af jobs, snarere end ved at tilbyde overførselsindkomster finansieret af brandbeskatning som i Danmark.

Nationaløkonomisk scorer Schweiz også højere end Danmark. Landet ligger # 1 i Global Competitiveness Report trods den edder-dyre Schweizerfrank (Danmark er # 9). Og nationalbanken har ca. 10 gange så store reserver som den danske samtidig med, at statsgælden er halvt så stor som den danske og i øvrigt faldende (den danske er stigende). Ligeledes har Schweiz markant støre overskud på betalingsbalancen end Danmark.

Det funker simpelthen, og min konklusion er denne: Danmark burde decentralisere og satse på et konkurrencedygtigt erhvervsliv i stedet for en kæmpe stat finansieret med brandbeskatning. Og EU skal vi passe på, i det mindste hver gang de taler om at ”harmonisere” Europas borgere. Småt er godt.

Global RankHuman development index, 2013Environmental performance index, 2014Where to be born index, 2013Happiness Index 2013Country strength Index
1NorwaySwitzerlandSwitzerlandDenmarkSwitzerland
2AustraliaLuxembourgAustraliaNorwayHong Kong
3United StatesAustraliaNorwaySwitzerlandSingapore
4NetherlandsSingaporeSwedenNetherlandsDenmark
5GermanyCzech RepublicDenmarkSwedenNetherlands
6New ZealandGermanySingaporeCanadaAustralia
7IrelandSpainNew ZealandFinlandUnited Kingdom
8SwedenAustriaNetherlandsAustriaBelgium
9SwitzerlandSwedenCanadaIcelandIreland
10JapanNorwayHong KongAustraliaNorway

Læs artikler i samme kategori