Optikerne på Ove Sprogøes Plads – Kærlighed til briller

Business Topnyhed

Skærmbillede 2016-05-17 kl. 17.21.26

Kærlighed til briller

Glæden ved at finde de perfekte briller, der understreger kundens personlighed og stil, er drivkraft hos Optikerne på Ove Sprogøes Plads i Odense

”Jeg er bare helt forelsket i mine briller”, står der i teksten på FaceBook, som er lagt op sammen med et billede af en glad og smilende kvinde med sine nye briller på.

– Sådan en opdatering fra en af vores kunder er fantastik, for det er jo lige præcist dét, der er vores drivkraft og derfor vi er her. Vi brænder for at gøre kunderne glade, siger Pia Harndahl, mens hun viser opslaget på sin mobil.

Sammen med Malene Sørup driver hun Optikerne på Ove Sprogøes Plads, Jernbanegade 1 i Odense, og de to forretningsdrivende skjuler på ingen måde deres egen kærlighed til briller – og deres kærlighed til kunderne.

– Vi arbejder ud fra, at vores egen passion og glæde ved briller og design skal være starten på en oplevelse for kunden som ender med, at vedkommende får sin drømmebrille. Det er målet og det dét, der giver os glæde og energi, siger Malene

De to ildsjæle åbnede deres forretning i hjertet af Odense den 15. april 2015 og har haft en god start med kunder fra hele Fyn, men også fra København og Jylland. En lille forretning med stor nærhed og sjæl.

– Vores forretning skiller sig ud fra mængden, fordi man her kan finde det helt specielle og unikke, og nok også fordi vi lægger meget vægt på at bruge tid sammen med kunden, for at finde helt ind til dennes personlighed og stil. Vi har kunden med i processen på en meget involverende måde.

Skærmbillede 2016-05-17 kl. 17.26.46

Ud over kanten

Malene og Pia sætter en stor ære i, at brillestellet skal passe til folks personlighed og stil.

– Det handler om at finde det helt specielle udtryk og design, der passer til den enkelte person, og vi vil også gerne skubbe folk lidt ud over kanten og hjælpe dem med at finde noget der rykker deres grænser lidt, da vi erfarer at folk herved bliver endnu mere glade for brillen, lyder det fra de to.

Pia og Malene er to ildsjæle, der sammen har skabt en forretning med stor nærhed og sjæl.

– Vi sætter os 100 procent ind i, hvad kunder ønsker og har brug for, og vi bruger rigtigt meget tid på at vejlede, både på stel og glasdelen. Mange af vores kunder kommer her ind, fordi de gerne vil have briller der er lidt anderledes eller fordi de gerne vil have det nyeste nye og være på forkant. Og det er her vi er stærke, lyder det fra Pia og Malene.

Skærmbillede 2016-05-17 kl. 17.06.31

– Vi aflæser lynhurtigt folks ansigt og stil, hver eneste gang en person træder ind af døren, og overvejer med det samme, hvilke brillestel vi gerne vil præsentere kunden for.

– Vi kan slet ikke lade være med at tænke på, hvad der passer til folk og hvad der vil være godt, for at understrege og fremhæve et udtryk eller skabe noget nyt. Vi kommer med vores input og går også ekstremt meget op i at hudfarve og brillestel passer sammen, det er så vigtigt, siger Malene

– Dialogen og den gode atmosfære spiller en stor rolle, og det er vigtigt, at der er tillid og respekt. Vi skal sørge for en god proces omkring de valg, der skal træffes, og altid på kundens præmisser, det er selvfølgelig helt afgørende, siger Pia

Skærmbillede 2016-05-17 kl. 17.06.46

Kvalitet over alt

Optikerne på Ove Sprogøes Plads henter inspiration fra bl.a. USA, München og Paris og deltager i internationale messer for hele tiden at have fingeren på pulsen. De dækker alle stilarter, lige fra de stilfulde og tidsløse brillestel til modige og anderledes.

Vi vil gerne skubbe lidt til folk i deres valg af briller, da vi oplever at de herved bliver gladere for brillen i længere tid, siger Malene.

– Vi har 10 mærker, som vi går 100 procent ind for, og vi lever og ånder for de mærker, vi har valgt. Det er vores DNA, og vi går ikke på kompromis på det punkt. Vi ved alt om hver eneste kollektion, for vi vil kunne fortælle kunden alt om mærker, farver og hvad der ellers er gældende. De stel, vi har i forretningen, kan man ikke få andre steder, siger Pia.

Skærmbillede 2016-05-17 kl. 17.06.09

– Kvaliteten er det afgørende for os, og vi vil være tro og loyale mod alle vores kunder. Derfor er prisen altid prisen hos os. Vi tilbyder ingen rabatter og afholder heller ikke udsalg. Til gengæld har vi altid kun nye brillestel i forretningen, da vores leverandører kommer hver 3.måned og skifter brillestel ud til det nyeste, så vi hele tiden er ajourført og aldrig har udgåede modeller på hylderne, fortæller Malene og tilføjer, at man kan købe på brilleabonnement.

– Pris og kvalitet hænger sammen, sådan er det. Vi oplever, at rigtigt mange af vores kunder er glade for den rente og gebyrfri abonnementsordningen, hvor man løbende betaler på sine briller.

Der tilbydes også at få designet brillestel i bøffelhorn efter eget ønske, tilpasset direkte hver enkelt kunde.

Skærmbillede 2016-05-17 kl. 17.06.20

– Ud over at brillestellet skal passe til folks personlighed, er det naturligvis afgørende, at glastypen er optimal og dækker kundens behov samt at synsstyrken er perfekt. Det er en selvfølge at vores faglige niveau og flere års erfaring gør os til kompetente optikere, siger Malene

Graffiti på væggen

Da Pia og Malene åbnede butikken, var de enige om, at de gerne ville have deres helt eget udtryk.

– Vi valgte den lidt rå storbystil, og vi fik en graffiti-maler til at stå for udsmykningen i rummet. Vi måtte ikke være der, mens han malede, og vi var helt vildt spændte på at se det. Det levede fuldstændig op til vores forventninger, og vi har fået den butik, vi drømte om, fortæller de.

Der er Chicago stemning og blues musik, i kælderen er der en design-afdeling. Butikken minder lidt om en café, og den lægger op til en hyggelig stemning og oser af design.

– Vi er rigtigt godt tilfredse med det udtryk, forretningen har fået, og den fungerer perfekt, siger Pia og Malene, der har valgt sloganet ”Kærlighed til briller”, som står hen over butiksruden.

Det var egentlig meningen, at det kun skulle stå der i starten, men de føler begge, at det fortæller rigtigt meget om deres projekt, så de har valgt at lade det stå, selv om de laver ny vinduesudsmykning hver måned.

Skærmbillede 2016-05-17 kl. 17.05.43

Det er nu eller aldrig

Malene er uddannet Aut. Optometrist og har arbejdet som chefoptometrist i flere år og har tidligere arbejdet som chefdesigner og produktudvikler af brillestel for bla mærkerne Burberry og Sand. Hun har haft egen optikerforretning i Årup gennem en periode.

Pia er ligeledes uddannet Aut. Optometrist og har været i branchen i mange år. Hun har arbejdet i en række forskellige optikerforretninger og kæder, og har været selvstændig med egen forretning i Odense.

De er tidligere kollegaer.

Pia sad alene i sin lille forretning og manglede selvskab, mens Malene arbejdede på kontor med design.

– Jeg besøgte Pia i forretningen en dag, vi snuppede en kop kaffe, og blev hurtigt klar over, at det var nu eller aldrig. Vi havde ikke set hinanden i flere år, men det var som om vi havde talt i går, siger Malene.

Få måneder efter blev partnerskabet en realitet.

– Vi tænker ens på mange måder, og vi ønsker at drive forretning på den samme facon. Vi siger tingene lige ud og vi accepterer hinandens forskelligheder, faktisk elsker vi dem, og kan stole 100 procent på hinanden. Ingen af os hænger os i småting, siger Pia.

Skærmbillede 2016-05-17 kl. 17.05.56

De samme værdier

For både Pia og Malene har det været fantastisk at etablere sig som selvstændige i fællesskab.

– Samarbejdet er perfekt og vi supplerer hinanden fint. Vi er meget enige om tingene, fortæller Pia, der er glad for at komme på arbejde hver eneste dag.

Pia og Malene lægger ikke skjul på, at de er meget forskellige hvad interesser, smag og stil angår, men at det er det der gør dem stærke sammen.

– Vi udstråler noget forskelligt, men vi harmonerer perfekt sammen. Det, der er vigtigt, er at vi har de samme værdier, og så er vi begge knoklere med stor arbejdsiver og udholdenhed. Vi er helt enige om, at vi skal nyde hverdagen og hvert sekund af livet, siger Malene.

Skærmbillede 2016-05-17 kl. 17.26.31


Læs artikler i samme kategori