Biler, Bobler, Verona og Valpolicella Del 1

Luxury / Lifestyle Rejser

15 - vinresort Modena

Biler, bobler,Verona og Valpolicella

At kalde en bilfuld af halv-gamle mænd i fuld firehjulstræk ned gennem Europa for en drengetur, er vel lige så rigtigt (eller forkert) som når kvinder i samme alder kalder deres sammenkomster for pigeaftener eller tøseture. Men når nu de – eller rettere vi – fire mænd i bilen bevæger os ned gennem kontinentet, vil baglandet til enhver tid fastholde, at der er tale om en drengerøvstur.

Selv mener vi, at der er tale om en dannelsesrejse til landet, der blandt mange andre fortrin vælter sig i kulturer udi smag og design; Italien, hvor vi hver især bekender os til en af de fire lidenskaber: biler, bobler, Verona og Valpolicella. Og alle fire lidenskaber kan opleves i deres naturlige rammer, nemlig i de tre nabo- regioner i Norditalien: Lombardiet, Emilia-Romagna og Veneto.

Med fire mand skiftevis bag rattet er turen da også overkommelig og giver desuden den fordel, at i hvert fald to af de omtalte effekter kan returneres til videre studier under nordligere himmelstrøg.

Vi begynder dannelsesrejsen i Franciacorta: Italiens svar på Champagne-distriktet. Vinen der produceres i området ved Brescia og Iseo-søen i Lombardiet – mellem Bergamo og Gardasøen, er i lighed med Champagne opkaldt efter området: Franciacorta.

Al Rocol 1

Skulle man formaste sig til at tro, at bobler – de rigtige bobler af høj kvalitet – kun produceres i førnævnte nordfranske del af verden, vil Deres udsendte gerne gøre Dem opmærksom på, at der i Franciacorta produceres mousserende vine af mindst (!) lige så høj kvalitet. Vinene er produceret under samme strenge og krævende forudsætninger, nemlig en sekundær fermentering så der dannes kulsyre. Kvalitetskontrollen er ligeledes streng og uden kompromiser.

Lige som i andre vindistrikter, er der producenter i Franciacorta, der gør sig rigtig godt udi markedsføring og branding. Dette gælder ikke mindst den legendariske producent Ca del Bosco. Skulle man være heldig i Danmark at finde Franciacorta på hylderne hos en vinhandler, vil man ofte se de lettere buttede flasker, der alle er smukt og æstetisk indpakket i orange papir. Den af deltagerne i rejsen, der især bekender sig til de salige bobler, himler bedrevidende med øjnene, da vi andre erklærer, at vi vil besøge Ca del Bosco. Hans pointe er, at denne producent er mere industriel og langt mindre ægte end mange af regionens andre producenter. Men vi andre synes, det er nogle rigtigt fine flasker man får der fra. Videre kan vi lide, at der er gjort så meget ud af markedsføringen, hvor smukke, italienske kvinder spiller en væsentlig rolle.

Dermed afgjort: vi svinger bilen op ad Via Albano Zanella i Erbusco og bliver allerede ved synet af den lange allé imponerede. Mindre imponerende er det ikke at komme tættere på hovedbygningen, der ligger i en smukt anlagt park med golfbanelignende græsplæner og skulpturer af moderne kunst – samt en landingsplads for helikoptere. Selve bygningen med smagerum, laboratorium og administration er ikke mindre imponerende: bygget og designet både meget klassisk og temmelig futuristisk i store sten og træsorter med en sjælden glød. Midt i vores beundring lader vores ven, Boblekongen, os da også forstå, at vi ikke alene betaler for bobler, når vi køber Ca del Bosco. Den kommentar overhører vi behændigt, og begiver os ind i smagerummet, der ikke alene er et salgslokale, men også en historisk samling og – ikke mindst – en arkitektonisk og designmæssig oplevelse. Vi vidste hjemmefra, at vi ikke kunne dumpe uanmeldt ind til en guidet rundvisning. Denne oplevelse er bevidst fravalgt, idet vi snart skal indlogere os på en af de få vinproducerende agroturismi, der findes i området. Vi vil hellere en tur med denne producent i hans kælder.

Ca del Bosco

Men – tilbage til huset i skoven, som Ca del Bosco kan oversættes til. Vi får en rundtur i hovedbygningen og – mod betaling – en smagning af nogle af de forskellige flasker, der produceres. Vi takker og kører ned til hovedvejen, hvor det lokale enoteca, Cantine di Franciacorta, hævder at sælge Franciacorta fra alle producenter i området. Det er ikke helt sandheden, men langt hovedparten af producenterne er her repræsenteret. Vores ven, Boblekongen, har på forhånd udvalgt et par producenter vi skal besøge dagen efter. Disse producenters vine er da også at finde på hylderne og vi tager et par prøver med til forstudiet senere på dagen. Under disse studier erfarer vi, hvilken forskel de forskellige druer og druesammensætninger gør de forskellige vine forskellige i forhold til hinanden.

Sidst på dagen indlogerer vi os hos Al Rocol i Ore, der er en lokal producent af de mousserende vine. Denne ejendom og agriturismo er drevet efter ærketypisk italiensk opskrift: familiedrevet, hvor far og søn er i vinkælderen, datteren i receptionen og mor i køkkenet. Familien Castellinis agriturismo byder på et antal værelser af forskellig størrelse, en restaurant der producerer rustikke og meget velsmagende egnsretter, en swimmingpool. Kommer man med familie, typisk i sommerferien, har Al Rocol også et mindre antal fine lejligheder til 4-6 personer i byen. Disse lejligheder er moderne og bekvemt indrettet med garage i kælderen og direkte indgang til lejlighederne. Lejlighederne står i kontrast til bed&breakfast-delen, hvor vi bor. Værelserne her er bekvemme og med meget let adgang til kælder og restaurant, men egner sig især til kortere ophold til eller fra en ferietur i Italien – eller som i dette tilfælde – en dannelsesrejse i boblernes rige.

Vi inviteres en tur i kælderen sammen med fatter samt datteren Francesca, der, i modsætning til sin far, taler engelsk. Vi forklares processen og ser hele produktionen. Vi har før set vinproduktioner, men er her imponerede på en anden måde. Der går megen tid som producent af Franciacorta med alene at vende flaskerne. Er producenten ikke tilstrækkelig opmærksom, vil den gærende proces hævne sig med en trykbølge, der kan destruere mange års værk og skabe uoprettelige skader på materiel.

Vi føler dog stor tiltro til, at denne producent har greb om tingene og sætter os uden videre skrupler til bord i mamas restaurant – præcis ovenpå vinkælderen. Aftenen forløber efter hensigten og vi gør os forholdsvis tidligt klar til morgendagens program, der byder på et par besøg i Franciacorta efterfulgt at en fem kvarters køretur i retningen mod Parma, hvor vi vil besøge det smukke og elegante slot, Antico Borgo Tabiano Castello, der ligger ved Salsomaggiore Terme sydvest for Parma.

24 Tabiano by night

Vi tages vel imod af slottets direktør, Petra, der med sikker tysk-engelsk fortæller historien om slottet. Det er især historiens nyere drejning, der interesser os. Slottet – hele slottet, og det er stort, er ejet af familien Corazza. Dele af familien bor delvist i den ene del af slottet – den der er på størrelse med Tivoli Friheden. Men det der især får os op på mærkerne, er, at den ene af Corazza’erne også hedder Bildt. Og jo – den er god nok. Det er den svenske udenrigsminister – tidligere statsminister, Carl Bildts kone, Anna Maria. Allerede ved den oplysning var vi mere dus med slottet, der jo hermed næsten er på Skandinaviske hænder. Slottet – den del der er åben for gæster – er i dag bestående af 35 værelser i varierende størrelse samt fem lejligheder. Værelserne er meget store og elegante og med meget bekvemme møbler og lækre badeværelser. Lejlighederne er ligeledes store og bekvemme og har privat køkken. Uanset om man lejer sig ind på værelser, suiter eller lejligheder, er der et overdådigt morgenmåltid inkluderet i prisen.

6 - Emilia Romagna

Vi checker ind på vores værelser og enes om, at vi inden den forestående middag, vil gøre noget så lidt maskulint (tror vi), som at gå i slottets wellness-center, der delvist er bygget ind i en grotte. En af deltagerne – hvem, skal ikke nævnes her – fristes af, at man kan få thai-massage, og forestiller sig, at det må være en sanselig og stimulerende behandling af lette berøringer. Mens vi andre sidder og lumrer i grottens termiske bade, kommer vores ven nu kravlende ud af det, han betegner som torturkammeret. Han mener selv, at han med nød og næppe slap levende ud, og da vi andre ser bødlen, Pontius, der ikke er den underskønne thai-kvinde, vi (vist alle) havde set for vores indre, men en tæt, muskuløs, italiensk bryder-lignende mand, har vi andre pludselig ikke tid til massage – vi skal skynde os i bad og gøre os klar til middagen. Retfærdigt skal siges, at den forvredne dansker, der blev pint under Pontius, senere undergik, måske ikke en forvandling, men i hvert fald fik en kropslig åbenbaring, og påstår den dag i dag, at han ville gøre det igen.

Som en selvstændig del af Antico Borgo Tabiano Castello, ligger Ristorante Da Oscar. Umiddelbart syner den ikke af noget videre – altså ud over at være hyggelig, men ved nærmere bekendtskab vil man erfare, at Oscar er en særdeles blændende kok udi proteinrige kødretter og elegante pasta-tallerkener. Det er vi tilsyneladende ikke ene om at synes. Oscar er nemlig også kok for AC Milan når de spiller i udlandet. Oscar og hans gamle ven, Berlosconis kok, bliver således fragtet rundt i verden i dagene op til det store, italienske mesterholds ankomst, for at please spillernes maver. Vi får en hyggelig aften, hvor Oscar også selv ender med at deltage ved bordet og erklærer slutteligt, at han nu har fem danske venner: vi fire og så Brian Laudrup.

Emilia Romagna kan rigtig meget. Og især kan regionen det dér med mad. Men – det er altså ikke derfor, vi er her. Tre af os interesserer os en smule for biler – den fjerde lever for det. Så det er vel meget naturligt, at vi skal se og opleve både fabrikken hvor der produceres Lamborghini samt fabrikken, der producerer Ferrari og Maserati.

Efter et overdådigt morgenmåltid i slottets spisesal – en tidligere produktionshal for de berømte parmesan-oste, sætter vi os i sadlen og rider videre på prærien. Vi trodser baglandets ønsker om at gøre stort stop i Fidenza – en af forstæderne til Parma. Her findes et usandsynligt stort outlet af mærkevarer, men – vi er ”presset på tiden” som vi enes om, det skal formuleres, og hopper direkte på motorvejen forbi Parma og videre til Modena, hvor vores bil-studier skal begynde. I Sant´ Agata Bolognese ligger den tidligere traktorfabrik Lamborghini, der nu producerer biler, der i denne sammenhæng næppe er nødvendig at præsentere yderligere.

2014-03-03 16.23.20

Vores forventninger er høje. Da vi ruller ind på matriklen, bliver vi anvist en plads og bliver herefter guidet ind i de haller, der udgør det såkaldte museum. Og her står de – alle de biler vi fra barnsben af havde på vores bilkort; senere på plakater og endnu senere var heldige at se i glimt på de italienske super strada’er. Af de mange underskønne modeller; biler, forstås, der er vist på den to etager store udstilling, bemærker vi særligt den politibil, der kun er produceret to af. Begge biler kører på motorvejen mellem den franske grænse og Genova, hvor der pr. tradition køres rigtigt hurtigt. Nu også af politiet.

2014-03-03 16.37.34

Efter nærstudierne af alle tiders biler, kører vi tilbage mod Modena og fortsætter yderligere 20 km sydpå til Maranello, hvor den legendariske Ferrari-fabrik ligger. Allerede på vejen dertil, ser vi flere eksemplarer af den frække, røde racerbil. Og en gul. Og en grøn. Og en sort. Og en hvid. Og – hold da op, der er gjort noget ud vores ankomst! På vejene er der nu ikke andet end Ferrari’er og vi forstår ved ankomsten til Maranello, at dette er åbningen til himmerige for vores ven, for hvem kærligheden til biler er større end alt andet i Italien.

2014-03-03 12.17.32

I modsætning til Lamborghini – der netop nu viser sig at være et traktor-museum – er der på Ferrari-museet gjort noget ud af at tiltrække og fastholde publikum – inden døre som uden døre. Det første vi præsenteres for efter vi har parkeret, er netop muligheden for – gennem Push Start – at få en tur i en af de legendariske, top-tunede biler. Turen, der varer op til 45 minutter med én selv bag rattet, forgår på vejene i nærområdet og bliver optaget af kamera i bilens kabine og udleveret til føreren på dvd efter endt kørsel. Prisen – den taler vi ikke om, for hvis man vil opleve sig selv som fører af en Ferrari på hjemmebane, i det mindste én gang i livet, så lukker man øjnene, åbner pungen, bider i grapefrugten og træder på sømmet.

Inden døre er der ikke gjort mindre ud af sagerne. Ikke mindst er alle modellerne præsenteret i forskellige afsnit. Der er også krydret med forskellige interaktive afsnit, hvor man for (endnu) et (forholdsvist stort) beløb kan tilkøbe sig en oplevelse som fører af en af racer-modellerne på ex. Monza-banen i en bil-simulator. Derudover er der afsnit med oplevelser gengivet på stor(!)skærme, hvor de glorværdige og minderige stunder på alverdens racerbaner er vist. Endelig – og det er bestemt ikke en mindre del af museet – er der merchandise-afsnittet, hvor man, begyndende med en kuglepen til bare 10 euro, kan få ALT i verden, der indeholder navnet og logo’et fra Ferrari. For den der må eje et eller andet, hvorpå den stejlende hest fremstår, er dette enten himlen eller bolsjebutikken for mange valgmuligheder. Omvendt – har man indtil nu haft svært ved at få udgifterne til at slå til, så ligger løsningen lige for fødderne!

Tre af os forlader opløftet stedet – den sidste må nedtrykt erkende, at tidspunktet er kommet. Vi sætter og i bilen og ruller otte kilometer til dagens sidste stop: Opera 02; en agriturismo af en sjælden set størrelse. Dette er nemlig en hybrid af en meget moderne restaurant, syv super lækre suiter med privat terrasse og en elegant infinity pool – alle dele med fantastisk vue over bølgende og farverige marker. For at kaldes en agriturismo, skal stedet være producent at en lokal vare, og er der noget, der i dette område ved Modena er lige så lokalt produceret som Ferrari, er det den lagrede vineddike, balsamico. Den der mener, man kan hælde en sjat vineddike i olien for at opretholde antipatien mod salaten- helt korrekt opfattet i øvrigt – har aldrig forkælet sig med en god olivenolie og en rigtig balsamico.

3 - resort med restaurant

Eddiken fremstilles langt hen ad vejen som var det en vin. Dog er fadene det lagres på, væsentlig mindre. Dertil kommer, at der gennem lagringen fordamper en del af væden, der dermed koncentreres mere og mere. En gang årligt dekanteres eddiken til endnu mindre fade. Når væsken når endestationen, ligger den og hviler i seks, 12, 15, 18 eller 24 år, inden den frigives til salg. På Opera 02 er der – i et semi- mørkelagt rum langs de elegante værelser, et modningsrum af betydelig størrelse. Et kig ind i rummet svarer til oplevelsen i en vinproduktions kælder, hvor fadene står side om side.

14 - balsamico

Ud over at producere balsamico, producerer Opera 02 også den lokale vin, lambrusco, der for mange danskere er en lettere sjasket rødvin med bobler. Det er ikke helt forkert opfattet, og den definition er man i regionen både bekendt med – og ked af, for der produceres faktisk ganske udmærket lambrusco. Ikke mindst på Opera 02. I Emilia-Romagna er man udmærket klar over, hvilke fremragende produkter, der fremstilles – tænk bare på de verdensberømte Parma-skinker der, ud over bilerne og balsamicoen, sætter regionen på verdenskortet. Sideløbende er man klar over, at der blandt vindrikkende mennesker; italienere i særdeleshed, rynkes på næsen over netop lambrusco’en. Derfor er der producenter – her i blandt Opera 02, der arbejder intenst på at højne kvalitet og omdømme. Velvidende, at det næsten er som en kamp mod vindmøller.

Den nysgerrige læser har måske undret sig over navnet på denne meget moderne agriturismo: Opera 02. Forklaringen ligger lige til højrebenet, idet en af de største (!) italienere, operastjernen Luciano Pavarotti, kom fra – og boede det meste af sit liv, her – ganske tæt på agriturismoen ved Modena. Årgangen, hvor agriturismoen undergik en forvandling fra jævn bondegård til moderne og eksklusiv feriebolig og restaurant var 2002. Derfor: Opera 02.

Den elegante, næsten futuristiske, restaurant beriger vores aften og vi gør os (sent) klar til næste morgen at køre fem kvarter nord på, for at ramme Norditaliens mest interessante by: Verona. Denne del af turen, Verona, vinbarer og Valpolicella, vil være beskrevet i næste udgave af Delight Magazine.


Læs artikler i samme kategori